Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoledag Himmel og Helvede

Dato
Lørdag d. 13. november 2021, Kl. 10:00 til kl. 14:00
Sted
Taksigelseskirken, Jagtvej 165, 2100 København Ø

Himmel og Helvede 

Højskoledag lørdag den 13. november kl. 10 – 14 i Taksigelseskirkens krypt.

Et strejftog igennem forestillinger om Himmel og Helvede med afsæt i Dantes guddommelige komedie. Hver gang Himmel og Helvede bliver afskaffet har de det med at dukke op i nye forklædninger. Hvad er det, som fortsætter med at fascinere ved de forestillinger, som Dante Alighieri mere end nogen anden har været med til at forme med sine digte om Inferno, Purgatorio og Paraiso? I den guddommelige komedie er det først Vergil og senere Beatrice, der leder Dante på opstigningen til Paradis. Til højskoledagen vil deltagerne slå følge med foredragsholdere, med hinanden og med musikere og kunstnere. Undervejs vil der være kaffe/te og frokost.

Dagen byder på oplæg fra Martin Wangsgaard Jürgensen, Nationalmuseet, som vil fortælle om middelalderens forestillinger om Himmel og Helvede og hvordan de blev afbilledet i kirkerne, og Julie Andkjær Olsen, som er pianist, flamencodanser og illustrator. Hun stod for billedsiden til bogen "Have og Helvede", med tekst af hendes søster, digteren Ursula Andkjær Olsen. Desuden vil musikeren Ann Falden sammen med indbudte gæster levere lydlandskab til en afsluttende oplæsning af passager fra Dantes berømte værk, sognepræst Lars Obel læser op.

Arrangementet er fælles for Aldersro og Lundehus sogn og arrangeres af kirkens tre præster. Det koster 50 kr. at deltage. Læs hvordan du tilmelder dig nedenfor.

Program:

10.00: Velkomst og introduktion. 

10.15: Foredrag v. Martin Wangsgaard Jürgensen, Nationalmuseet. Middelalderens forestillinger om Himmel og Helvede. Med eksempler fra middelalderlig kirkekunst.

11.15: Pause (Der serveres kaffe/te)

11.30: Foredrag v. Julie Andkjær Olsen, illustrator, pianist og danser. Et nutidigt blik på Himmel og Helvede.

12.30: Let frokost. Frokosten er inkluderet i prisen på kr. 50).

13.15: Oplæsningskoncert v. Ann Falden, Lars Obel m. fl.

14.00: Slut

NB! Fra 9.45 vil der være en kop kaffe og en croissant.

I forbindelse med hvert foredrag vil der være sat tid af til spørgsmål og indbyrdes samtale ved bordene. Højskoledagen foregår i Taksigelseskirken, Jagtvej 165. 

Tilmeld dig kirkens nyhedsbrev for at få de seneste nyheder her

Det koster 50 kr. at deltage, som betales kontant på dagen eller indsættes på konto: 5013-0001453834 med tekst "højskole + navn på deltager". Tilmelding til Mette Ulrikkeholm: mlul@km.dk eller telefon: 30 66 77 14.