Konfirmandtilmelding 2021/22 Tilmelding til konfirmationsforberedelse ved Lundehus Kirke og Taksigelseskirken åbner medio juni. Konfirmationsgudstjenester 2022 Taksigelseskirken: Store bededag Lundehus kirke: Kristi himmelfartsdag
Konfirmation 2020/21
Undervisere: Sognepræst Lars Obel og sognepræst Julie Damlund, som også står for konfirmationerne. I Københavnsområdet er der tradition for at konfirmationsforberedelsen ligger på både 7. og 8. klassetrin, og derfor kan konfirmander fra begge klassetrin tilmelde sig.
Konfirmationsgudstjenester 2021
Taksigelseskirken: Store bededag, fredag den 30. april, kl. 10.30
Lundehus kirke: Kristi himmelfartsdag, torsdag den 13. maj, kl. 10.30
NB! Anbefalingen fra Københavns stift er, at årets konfirmationer udsættes.
Der er derfor tilføjet følgnde konfirmationsdatoer:
Taksigelseskirken: Lørdag den 21. august kl. 10.30 og søndag den 22. august kl. 10.30
Lundehus kirke: Lørdag den 21. august kl. 10.30 og søndag den 22. august kl. 10.30
Undervisning
Undervisningen foregår i øjeblikket uden fysisk fremmøde.
Nedenfor findes materiale til onlineundervisningen i form af podcasts, arbejdsark med mere.
Alle kommende konfirmander har desuden lånt "Menneskesønnen", som skal være læst inden udgangen af februar. Menneskesønnen kan findes på NOTA, for dem, der kan have gavn af at få den læst op fremfor selv at læse (og det er også ok at koncentrere sig om billederne frem for teksten).
Den barmhjertige samaritaner - Sven Auken fortæller
Lidt om bøn - Louise fortæller
Lidt om højmessen - Julie fortæller
Konfirmandprojekt "Fadervor i bevægelse". Læs mere her Fra fredag den 12. februar kan bogstaverne ses i Lundehus kirke.
Om selve konfirmationen:
Til gudstjenesten skal konfirmanderne sige trosbekendelsen og Fadervor udenad. I kan finde dem herunder. Desuden bliver der til hver konfirmand sagt et såkaldt "Konfirmationsord". Det er ikke ét ord, men et citat fra Bibelen. For nogle bliver konfirmationsordet en slag motto eller velsignelse, som følger dem hele livet. Måske husker I selv jeres eget? Bibelselskabet har en fin side med bibelcitater til inspiration her: Ord fra Bibelen
Mere om trosbekendelsen af Julie Damlund
Mere om Fadervor af Julie Damlund
Lidt om at gå til præst: Undervisningen handler om at se på sig selv og på verden i lyset fra Bibelens fortællinger om tro og tvivl. Man får ingen lektier for, men i løbet af foråret skal alle gerne have lært Fadervor og Trosbekendelsen udenad. I kan finde begge tekster her på siden. Det hører desuden med til undervisningen at gå i kirke. Mindst en gang om måneden, gerne oftere. Der er højmesse (søndagsgudstjeneste) hver søndag kl. 10.30, både i Taksigelseskirken og i Lundehus kirke. Mange Københavnske kirker har desuden gudstjenester på andre tidspunkter. Og endelig er i velkommen til at gå i jeres lokale kirke, hvor I bor.
I vinterens løb vil der også være forældreaftener, ligesom I forældre opfordres til at deltage i kirkens liv og aktiviteter i øvrigt. I kan f.x. tilmelde jer nyhedsbrevet.
Alle spørgsmål er kær- og velkomne og rettes til præsterne.
PRÆSTER
Lars Karmark Obel
Tlf: 6167 3455
Mail: lkob@km.dk
Julie Damlund
Tlf: 39 46 46 66 (fastnet)
Mail: jbd@km.dk