FDF

BEGGE KIRKER


LUNDEHUS KIRKE

FDF K27 Lundehus giver børn og unge et ståsted at møde verden fra.

FDF er et frirum, hvor børn og unge glædes, oplever og vokser i mødet med ledere, der har noget på hjerte. Her er der plads til tro og samtale om de store spørgsmål i livet. I FDF bliver verden større, når vi leger og bliver udfordret i et forpligtende fællesskab. FDF skaber ansvarlige, demokratiske og engagerede medborgere.

I FDF  K27 sker der noget nyt hver uge: Vi leger hemmelige agenter og finder på skøre spil, klæder os fjollet ud og synger sange. Vi snitter og laver mad på bål. Vi tager på løb - også i mørket.......

Og så tager FDFerne på ture og lejre. FDFernes egen hytte hedder Hesselbjerg og ligger ved Ganløse og her er der weekendture. Hvert år tager vi på sommerlejr, nogle gange i Danmark andre gange i udlandet.

Der er møde hver onsdag og her er der både unge og voksne ledere. Man kan starte til FDF, når man går i bh.kl. og det er for både drenge og piger. FDFerne mødes i Lundehuskirken og er tit ude i naturen.

FDF K27 Lundehus er en del af Lundehuskirkens børne- og ungdomsarbejde og deltager i blandt andet børnegudstjenesterne og er sammen med kirken hovedarrangør af Hollween-Græskar-aften i oktober.

Alle er velkomne i FDF K27 Lundehus Sogn - både som barn og som voksen.

Mødetid

0. kl - 5.kl. : onsdag kl. 17-18.30

6.kl.- 8.kl. : onsdag kl. 18.30-20.30

Se mere på Facebook, kig efter siden FDF K27 Lundehus sogn

Kontakt: Kredsledere Adam Wass og Anette Schjødt Thorsen, kredsleder@fdfk27.dk , 60 74 84 60

 

TAKSIGELSESKIRKEN

Tag del i legen - bliv medlem af FDF K5

FDF er ikke bare en billig fritidsaktivitet, det er gode oplevelser for livet, sammenhold, udfordrende aktiviteter og ledere med mod på livet og vilde ideer. Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror på potentialet i hvert enkelt menneske, og det præger den måde, vi er sammen på. I FDF K5 lægger lederne mange kræfter i, at lave nye og spændende aktiviteter, kombineret med klassiske FDF- og spejderaktiviteter.

Til FDF finder vi på skøre idéer hver uge. Nogle gange lærer vi færdigheder, blandt andet gennem leg, andre gange laver vi vandkamp, sejler i kano, spiller bold, tager på piratjagt eller vikinge-lejr.

Vi holder møde hver onsdag i lokalerne i Taksigelseskirken. Vi har to grupper; de små i alderen 4-7 år, som holder møde fra 17.30-18.30, og 7-16 år fra kl. 18.30-20.00. Tag gerne en ven i hånden, og kom ned og se, om det er noget for dig/dit barn.

Kontaktperson:
Melissa Sourial (Kredsleder)
Telefon: 2986 8820
E-mail: k5@fdf.dk  


FDF K5 banko

Bankospil afholdes søndag den 1. december kl. 15.30 i kirkens krypt.
Dørene åbnes kl. 15.00

 

Alle er velkomne. Tag gerne venner og familie med.

Overskuddet går til FDF K5 arbejde blandt børn og unge i Aldersro sogn, herunder vedligeholdelse af kredsens hytte ved Allerød.

Læs mere på hjemmesiden www.FDFK5.dk eller www.facebook.com/FDFK5

 

Ophavsret: